1 – Leder du også efter dig selv?

Hvem er jeg egentlig?

Leder du også efter “dig selv”?

Det har jeg nok gjort det meste af mit liv.

Jeg begyndte allerede som 14-15-årig at læse selvhjælpsbøger og bøger om spiritualitet. Jeg ville gerne forstå mig selv. Forstå livet. Og måske finde ud af, hvem jeg egentlig var.

Det er mere end 40 år siden.

Og der er – trods alt – sket en del siden.

Jeg er blandt andet blevet yogalærer og psykoterapeut. Jeg har lært en masse om kroppen, sindet, relationer, meditation og menneskets forskellige måder at være i verden på.

Så spørgsmålet er interessant:

Har jeg så fundet mig selv?

I dag ville jeg nok snarere sige, at jeg hele tiden opdager nye sider af mig selv.

Hende, der…

For jeg består tilsyneladende af mange forskellige “mig’er”.

Der er hende, der er glad og i flow.

Og hende, der er så træt af det hele.

Hende, der tager ansvar.

Og hende, der helst vil have, at det er de andres skyld.

Hende, der ved præcis, hvad hun gerne vil.

Og hende, der ikke kan få taget en beslutning.

Hende, der siger fra.

Og hende, der tilpasser sig.

Hende, der tør gå efter det, hun længes efter.

Og hende, der ender med at nøjes.

Jeg kan genkende dem alle.

Og nogle gange kan én af dem fylde så meget, at jeg ikke længere oplever det som en rolle eller en måde at reagere på.

Jeg oplever det som mig.

Det er mig, der er vred.

Det er mig, der er offer.

Det er mig, der er bange.

Det er mig, der ikke tør.

Det er mig, der må nøjes.

I psykoterapien kan vi tale om, at vi identificerer os med forskellige roller eller dele af os selv.

Og det er interessant at lægge mærke til.

For måske er der forskel på:

“Jeg er vred”

og

“Der er en del af mig, der er vred lige nu.”

Den lille forskel kan være betydningsfuld.

2 – Det reaktive menneske

Vi reagerer alle.

Nogen siger noget, der rammer os.

Vi føler os overset.

Vores partner gør noget, vi ikke bryder os om.

En kollega kritiserer os.

Noget går ikke, som vi havde håbet.

Og pludselig er vi et bestemt sted.

Vi forsvarer os.

Trækker os.

Angriber.

Bliver tavse.

Giver andre skylden.

Bliver overansvarlige.

Eller giver op.

Det sker ofte så hurtigt, at vi ikke når at opdage det.

Vi er allerede inde i reaktionen, før vi opdager, at vi reagerer.

Det er det, jeg mener med det reaktive.

Det er ikke noget forkert ved os.

De reaktive mønstre er ofte gamle og velkendte måder at passe på os selv på. De har måske engang været nødvendige eller hjælpsomme.

Men de kan også komme til at styre vores liv.

Og når vi identificerer os fuldstændigt med dem, kan det blive svært at se, at vi faktisk har andre muligheder.

3 – Hvad nu hvis jeg ikke skal finde mig selv?

Hvis jeg hele tiden forsøger at finde “mig selv”, kan jeg let komme til at lede efter en bestemt version af mig.

Den mere autentiske mig.

Den modige mig.

Den spirituelle mig.

Den selvbevidste mig.

Den, der sætter grænser.

Den, der ved, hvad hun vil.

Den, der tør følge sine drømme.

Men hvad nu hvis selvet ikke er en bestemt version af mig?

Hvad nu hvis jeg ikke skal finde frem til den rigtige Karin?

Hvad nu hvis der ikke findes én rigtig version?

Måske handler det i højere grad om at opdage, hvad der sker lige nu.

Hvad mærker jeg?

Hvad tænker jeg?

Hvad føler jeg?

Hvad er jeg optaget af?

Hvilken rolle er jeg måske gledet ind i?

Og kan jeg være med det, der er – uden straks at skulle ændre det?

4 – At være med det, der er

Det betyder ikke, at vi skal acceptere alt.

Det betyder heller ikke, at vi skal lade være med at handle.

Hvis jeg er i et forhold, der ikke er godt for mig, er løsningen ikke nødvendigvis at lære at acceptere det.

Hvis jeg længes efter noget andet i mit liv, skal jeg ikke nødvendigvis lære at være tilfreds med mindre.

Tværtimod.

Måske begynder en mere fri handling netop med, at jeg kan se virkeligheden, som den er.

Dette er, hvad der sker.

Dette er, hvad jeg føler.

Dette er det, jeg længes efter.

Dette er den måde, jeg reagerer på.

Og så kan jeg begynde at undersøge:

Er det dette jeg ønsker?

Det er en anden form for ansvar end at slå mig selv oven i hovedet.

Det handler ikke om at blive perfekt.

Det handler om at blive mere bevidst om, hvad der faktisk foregår i mig.

5 – Hvem er jeg – lige nu?

Jeg er blevet inspireret af den amerikanske lærer og forfatter Salvadore Poe, som i bogen Liberation IS undersøger netop spørgsmålet om selvet og vores konstante søgen efter at blive noget andet, end det vi er.

Det, jeg finder interessant hos Poe, er tanken om, at det, vi søger, måske ikke ligger et andet sted.

Måske behøver vi ikke komme frem til et bestemt sted.

Måske behøver vi ikke blive en bedre eller mere spirituel version af os selv.

Måske er opgaven snarere at opdage det, der allerede er her.

Lige nu.

Det lyder enkelt.

Men jeg oplever ikke, at det nødvendigvis er nemt.

For vi mennesker er gode til at flytte os væk fra nuet.

Vi planlægger.

Bekymrer os.

Analyserer.

Vurderer.

Sammenligner.

Forsøger at blive bedre.

Forsøger at finde os selv.

Og måske kan spørgsmålet derfor vendes lidt på hovedet:

I stedet for:

“Hvordan finder jeg mig selv?”

kunne jeg spørge:

“Hvem er jeg – lige nu?”

Ikke for at finde et nyt svar.

Men for at opdage, hvad der allerede er her.

Det er også noget af det, jeg arbejder med i psykoterapi

I mit arbejde som psykoterapeut er jeg optaget af, hvordan vi kan blive mere bevidste om vores reaktioner, vores roller og de mønstre, vi gentager.

Ikke for at slippe af med de dele af os selv, vi ikke kan lide.

Men for at kunne se dem.

Mærke dem.

Forstå dem.

Og måske efterhånden få lidt mere frihed i forhold til dem.

For når jeg opdager, at jeg ikke er min vrede, min angst, mit overansvar eller min tendens til at nøjes, opstår der måske et lille mellemrum.

Et sted, hvor jeg kan trække vejret.

Et sted, hvor jeg kan mærke efter.

Et sted, hvor jeg måske kan vælge.

Og måske er det netop dér, at noget nyt bliver muligt.

Ikke fordi jeg endelig har fundet mig selv.

Men fordi jeg ikke længere behøver at være én bestemt.

Hvem er du – lige nu?

Læs mere om Psykoterapi hos Karin

Indlægget Hvem er jeg? blev først udgivet på Tadasana.

Har du behov for at friske hjernen? Er tankerne blevet for mange og uoverskuelige? Sidder du med en følelse af, at det kunne være så rart, hvis du kunne lave en hjerne-genstart, hvor unødvendige og ligegyldige tanker bliver slettet, så der er plads til nye ideer og kreativitet?

Hvis din hjerne var et pulterkammer, så forestil dig forskellen på et pulterkammer, hvor altid ligger hulter til bulter og et pulterkammer, hvor tingene er ryddet op og står lige på hylderne, og der er sågar ledig plads på hylderne tættest på døren.

Workshoppen indeholder åndedrætsøvelser og næseskyldning vil have en tanke-udrensende og healende effekt på både krop og sind – med andre ord: rydder op i hjerne-pulterkammeret.

Workshoppen indeholder også dybdegående og enkle øvelser, der har en afspændende og afstressende virkning. Du kan give slip i muskler, som måske har været spændte alt for længe.
At få kroppen tilbage i det parasympatiske nervesystem invitere dig i en tilstand med indre ro og hvor ingen fare er tilstede. Den tilstand, som dyr er i, når de leger eller sover tillidsfuldt.

Mindful yoga – teknikkerne:

Workshoppen kommer hele kroppen igennem og finder dybt ind i knogler og muskler. Nogle gange med bitte små bevægelser, andre gange med cirkelbevægelser eller mange gentagelser.

Mærk for eksempel de to øverste ryghvirvler, axsis og atlas. Med bittesmå bevægelser løsnes spændninger i hoved og nakke og kan hjælpe på hovedpiner.

Workshoppen kan udvides med næseskyldning:

Næseskylning, også kaldet neti, er en yogateknik, hvor du med en særlig flaske skylder næsen igennem. Det åbner og renser næsen. Det er godt mod forkølelser, allegier mm. og kan tilføje helt nye forfriskende dimensioner til din vejrtrækning.

Når vi sammen med åndedrætsteknikker renser næsen med saltvand, så giver det klarhed og overblik, friskhed og fornyelse.

Læs mere om næseskylning

Indlægget Mindful yoga blev først udgivet på Tadasana.

Yogaterapi kan f.eks. afhjælpe ondt i lænden

Workshoppen har været afholdt flere gange. Hvis du er interesseret i denne workshop, er du velkommen til at skrive til mig.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, hvis du ønsker at holde dig opdateret.

Beskrivelse:

Workshoppen giver dig en udvidet forståelse for din egen krop, og du lærer at se på din egen og en makkers krop på en helt ny måde.

Eksempel:
Skævhed i f.eks. hofterne vil ofte give smerter i lænden. Der kommer et lille vrid i rygsøjlen, fordi bækkenpartiet og rygsøjlen ikke længere passer optimalt sammen. Det mærkes især sidst på dagen, når du bliver træt, og tyngdekraften har påvirket din rygsøjle hele dagen. Muskler i den ene side af kroppen vil være mindre udviklede, men hvis vi træner de rigtige muskler, kan kroppen igen oprette balance mellem højre og venstre.
Skævheder i hofterne  kan også være medvirkende til, at visse yogaøvelser bliver sværere at udføre. F.eks. kommer det let til at gøre ondt i lænden, hvis du laver bagoverbøjninger med en rotation i din ene hofte.

I workshoppen vil der være :

• Anatomi – indføring i de vigtigste knogler og muskler, som vil blive omtalt på workshoppen.
• Lær at mærke og at se ubalancer og skævheder hos dig selv og en makker.
• Lær enkle øvelser, der kan rette op på ubalancer (vi vil arbejde med de mest almindelig problemstillinger).
• Yoga – før og efter.

Det vil være en overvejende teknisk workshop – men der bliver også plads til små meditationer, hvor vi stopper op, mærker og bliver stille.

Workshoppen henvender sig til alle – en smule kendskab til egen krop er dog en fordel.

Der bliver muligvis en fortsættelse til denne workshop, da det jo selvfølgeligt er et stort emne til kun èn dag.

Anbefalet anatomisk opslagsbog: “The Key Muscles of Yoga” of Ray Long, Scientific Keys, Vol. 0ne.

Indlægget Yogaterapi-workshop blev først udgivet på Tadasana.

Tempoet vil være langsomt og der vil være mange forklaringer – hvorfor gør vi nu dette og hint? og alle spørgsmål er velkomne.

Der vil blive lagt stor vægt på en god sikkerhed i yogaen, så du ikke overbelaster din krop unødigt, men der vil også være fokus på nærvær, stilhed og f.eks. venlighed.

Workshoppen har været afholdt, men ring gerne hvis du gerne vil have workshoppen afholdt hos dig.

Workshoppen indeholder (blandt andet):

Gennemgang af ”at sidde godt” i skrædderstilling. Hvordan sidder vi på gulvet uden at skulle bruge al vores opmærksomhed på det og faktisk være i stand til at meditere en lille smule.

Fokus på ”at stå godt”, opnå en god jordforbindelse i bjergets stilling (sanskritnavn: Tadasana).

Diverse øvelser i flow (måske kender du en solhilsen – yoga i flow er solhilsner i alle mulige forskellige variationer).

Muskelaktivering – når du laver yoga skal du ofte aktivere dine muskler, men du skal ikke spænde hårdt sammen. Øget bevidsthed omkring brugen af dine muskler.

Stående foroverbøjninger – mange mennesker har ondt i lænden, pas derfor på ikke at overbelaste området.

Blødhed: Yoga handler ikke kun at aktivere musklerne og lave øvelserne rigtig. Tænk f.eks. bløde læber eller venlighed undervejs.

Fokus på vejrtrækning. Det fuldkomne åndedræt gennemgås, både ind- og udåndinger starter i maven.

Skuldrene – hvordan du bevarer bløde åbne skuldrer og samtidigt afspænder i nakken.

Hundestrækket (eller det omvendte V) er en øvelse, der ofte bruges til yoga (sanskrit: Adho mukha svanasana). Hvordan får du et rigtig godt hundestræk.

Forskellige former for afspænding: bodyscan (hele kroppen afspændes fra tæerne og op), stilhed, visualisering (en indre rejse, som opfordrer kroppen til at slappe af).

Vel mødt.

Indlægget Yoga for begyndere blev først udgivet på Tadasana.

Små pauser og meditative øjeblikke kan give dig indre fred og ligesom nulstille hele systemet.
Det er ikke særlig tit vi gør ingenting i vores hverdag. I en yogapause stopper vi op og er opmærksomme. Intet andet.
Det gør tankerne klarere, tankemyldret stopper, bekymringer forsvinder og, hvis du er heldig, er der nogle spændte muskler, der slipper sit tag og du bliver gladere.
Det er lidt ligesom at viske en stor tavle helt ren. Så er der nemlig plads til nye ideer.
Man kan også bruge ordsproget: Du skal hælde den gamle te ud af koppen, før du kan få en frisk kop te.
Sådan er pauserne i yoga og/eller i meditation.

Indlægget 2 Klarhed i tanker blev først udgivet på Tadasana.

Terapeutisk yoga er en mild og langsom form for yoga, hvor krop og sind får mulighed for pause og eftertanke.

På denne workshop laver vi yoga, som kommer hele kroppen igennem, blidt og nænsomt, men så det alligevel kan mærkes. Øvelserne er dybdegående – sådan lidt nørdede på muskel/ skeletniveau, og der lægges stor vægt på at mærke kroppens grænser. Det betyder f.eks. kun at strække eller styrke en muskel lige præcist nok til, at det har en effekt.

Øvelserne kan være cirkelbevægelser, gentagne bevægelser eller bittesmå bevægelser. Mærk for eksempel de to øverste ryghvirvler, axsis og atlas. Med bittesmå bevægelser løsnes spændinger i hoved og nakke.

Denne form for yoga har en terapeutisk og afstressende effekt, da det tilstræbes at opnå fuld tryghed i kroppen og komme ind i det parasympatiske nervesystem.

Det er en yogaform, hvor du nogle gange mærker dig selv mere tydeligt og andre gange blot bliver glad og smilende. Jeg vil opfordre til at dele eventuelle oplevelser og stemninger undervejs og der vil være plads til selvreflektion.

Indlægget Workshop: Terapeutisk yoga blev først udgivet på Tadasana.

Workshoppen har været afholdt. Kontakt mig gerne, hvis du ønsker workshoppen afholdt hos dig.

Med Karin Bonde Johansen fra Tadasana.dk og Anne Toxværd fra Klang og velvære

SMUKT ︎ MEDITATIVT ︎ FREDFYLDT FOR KROP OG SJÆL

Kom og vær med hos Kula Yoga i Værløse og oplev den afstressende effekt af yoga efterfulgt af klang med lydhealing, hvor du får mulighed for at koble af, finde ind til fornyet energi og gå hjem med en skøn ro i kroppen.

Karin starter med at føre deltagerne igennem dynamiske yogaøvelser i flow den første times tid. Det vil være øvelser, hvor vi kommer godt igennem hele kroppen, og som kan mærkes lidt bagefter. Øvelserne er enkle, så alle kan være med.

Efter en kort pause, lægger du dig under tæppet og gør dig klar til at modtage den dybe og forløsende afspænding med healende energi fra lyden af Annes tibetanske klang- og syngeskåle, gong og andre meditative lydinstrumenter.

Klanghealingen er en meget sanselig oplevelse, hvor du mærker de bølgende vibrationer af lyd, der bevæger sig ud i rummet og skaber en forløsende energi, som forplanter sig i din krop, afbalancerer chakraerne og healer dit nervesystem.

Indlægget Yoga og klang blev først udgivet på Tadasana.

Yoga er særdeles velegnet til at få bevægeligheden tilbage i din krop, hvis du har mistet den, og yoga er ligeledes velegnet til at vedligeholde din krop gennem hele livet.

Hvis du har været syg eller lignende skal du være opmærksom på, at du kan have særlige behov og måske behov for specielt tilpassede øvelser.

I min yoga-undervisning lægger jeg særlig vægt på følgende, når det gælder smidighed:

• Når vi smidiggør og strækker vores muskler, er det vigtig, vi ikke gør det på slappe muskler. Istedet skal musklerne helst være let spændte eller tonede. Det skyldes, at en tonet muskel vil strække sig i hele dens længde, hvorimod en slap muskel i højere grad bliver strakt i dens vedhæftninger. Musklen er mere sårbar i vedhæftningerne, og der er derfor større risiko for skade.

Indlægget 3 Større bevægelsesfrihed blev først udgivet på Tadasana.

Jeg tror det efterhånden er gået op for det fleste, at yoga ikke kun handler om at blive smidig. Men at yoga også gør dig stærk!

I min yoga-undervisning lægger jeg stor vægt på, at vi får styrket vigtige muskelgrupper. Når vi f.eks. styrker maven, hjælper vi vores ryg fri for smerter, fordi stærke mavemuskler aflaster ryggens mindre og mere sårbare muskler.

Min yndlingsmuskel er serratus anterior – se billedet. Hvis vi styrker denne muskel aflaster vi skulderens muskler og styrkelse af serratur anterior hjælper især mod ondt og spændt nakke.
Hvem har ikke ondt i nakken? Og massage hjælper ikke rigtig.

Serratus anterior er antagonist til den øverste trapezius muskel (musklerne i nakken). At en muskel er antagonist til en anden betyder, at hvis du bruger den ene – slapper den anden af. Altså hvis du styrker din serratus anterior vil dine nakkemuskler slappe af. Det er ret smart!

Isometriske øvelser

Træningen af muskler i min undervisning er bygget op omkring vejrtrækningen og såkaldte klem, pres eller træk, kaldet isometriske øvelser.
Disse øvelser toner og styrker musklerne i hele musklens længde og ikke kun i musklens vedhæftninger. Det beskytter dine led, sener og ligamenter.

Disse øvelser er særlig gode, hvis du har brug for genoptræning efter skade eller operation.

Indlægget 4 Styrkelse blev først udgivet på Tadasana.

Du er altid velkommen til at holde en pause eller modificere stillingen, så den passer til dig.

Indlægget 1 Hensyn til den enkelte blev først udgivet på Tadasana.