Ligegyldigt om jeg underviser i styrkende flowyoga, i blid hathayoga eller andet, har jeg et fokus i min yogaundervisning, som kan inddeles i fire områder:
- Ro i sindet
- Større bevægelsesfrihed
- Styrkelse af muskler
- Hensyn til den enkelte
Ro i sindet
Små pauser og meditative øjeblikke kan hjælpe dig til ro i sindet og nulstille dit hoved – og dine tanker.
Det er ikke særlig tit vi gør ingenting i vores hverdag. Men i en yogapause stopper vi op og er opmærksomme. Intet andet.
Det gør tankerne klarere, tankemyldret stopper, bekymringer forsvinder og, hvis du er heldig, er der nogle spændte muskler, der slipper sit tag og du bliver gladere.
Det er lidt ligesom at viske en stor tavle helt ren. Så er der nemlig plads til nye ideer.
Man kan også bruge ordsproget: Du skal hælde den gamle te ud af koppen, før du kan få en frisk kop te.
Sådan er pauserne i en yogaklasse og jeg opfordrer til at du tager dine yogapauser med dig ud i hverdagen. At du også i løbet af dagen gør brug af pausen. Blot et øjeblik med fuld opmærksomhed på alt det, der er.
Større bevægelsesfrihed (og smidighed)
At kunne bevæge sig frit er noget man især tænker over, når man ikke kan det. Det kan ske efter uheld eller sygdom eller hvis du ikke bruger din krop gennem længere tid. Så mister du mere og mere frihed i kroppen, og det føles ikke rart og kan være årsag til smerter.
Yoga er særdeles velegnet til at få bevægeligheden tilbage i din krop, hvis du har mistet den, og yoga er ligeledes velegnet til at vedligeholde din krop gennem hele livet.
Hvis du har været syg eller lignende skal du være opmærksom på, at du kan have særlige behov og måske behov for specielt tilpassede øvelser.
I min yoga-undervisning lægger jeg særlig vægt på følgende, når det gælder smidighed:
Når vi smidiggør og strækker vores muskler, er det vigtig, vi ikke gør det på slappe muskler. Istedet skal musklerne helst være let spændte eller tonede. Det skyldes, at en tonet muskel vil strække sig i hele dens længde, hvorimod en slap muskel i højere grad bliver strakt i dens vedhæftninger. Musklen er mere sårbar i vedhæftningerne, og der er derfor større risiko for skade.
Styrkelse af muskler
Jeg tror det efterhånden er gået op for det fleste, at yoga ikke kun handler om at blive smidig. Men at yoga også gør dig stærk!
I min yoga-undervisning lægger jeg stor vægt på, at vi får styrket vigtige muskelgrupper. Når vi f.eks. styrker maven, hjælper vi vores ryg fri for smerter, fordi stærke mavemuskler aflaster ryggens mindre og mere sårbare muskler.
Min yndlingsmuskel er serratus anterior – se billedet. Hvis vi styrker denne muskel aflaster vi skulderens muskler og styrkelse af serratur anterior hjælper især mod spændt nakke.
Serratus anterior er antagonist til den øverste trapezius muskel (musklerne i nakken). At en muskel er antagonist til en anden betyder, at hvis du bruger den ene – slapper den anden af. Altså hvis du styrker din serratus anterior vil dine nakkemuskler slappe af. Det er ret smart!
Isometriske øvelser
Træningen af muskler i min undervisning er bygget op omkring vejrtrækningen og såkaldte klem, pres eller træk, kaldet isometriske øvelser.
Disse øvelser toner og styrker musklerne i hele musklens længde og ikke kun i musklens vedhæftninger. Det beskytter dine led, sener og ligamenter.
Disse øvelser er særlig gode, hvis du har brug for genoptræning efter skade eller operation.
Hensyn til den enkelte
Jeg gør altid mit bedste for at tage hensyn til hver enkelt på mine yogahold. Det kan være forslag til andre øvelser, hvis du ikke kan udføre den øvelse, vi er i gang med. Det kan være anvendelse af hjælpemidler til særlige øvelser og jeg opfordre ofte deltagerne til at lytte til sig selv – til KUN at gøre de øvelser, der “giver mening” og som føles godt. Ikke at gøre en øvelse “for meget” eller “for lidt”, men lige tilpas – så får du det fulde udbytte.
I en yogaklasse hos mig er du altid velkommen til at holde en pause eller modificere stillingen, så den passer til dig.